Indhold

Som deltager i Danish Tech Challenge arbejder du i dybden med fundamentet for din virksomhed. Sammen med DTCs ressourceteam arbejdes med de grundlæggende antagelser i virksomheden samt med både teknik, forretning og finansiering. Resultatet er eksempelvis en forretningsplan, hvor de grundlæggende byggesten er lagt rigtigt.

Nyt tema hver uge
Hver uge arbejder deltagerne i dybden med et nyt tema. Deltagere skal tillige reservere fire faste tidspunker á ca. 1 time hver uge til at lade sig inspirere eller at modtage sparring vedr. ugens tema. Resten af tiden er hårdt arbejde med egen virksomhed, dog med ressourcepersoner og sparringspartnere inden for rækkevidde.

Eksempel på en uge i DTC:

Tirsdag: Frokost og besøg af gæst udefra til kort relevant oplæg. Ofte mulighed for booke kort sparring med oplægsholder efterfølgende.
Torsdag: Frokost og besøg af gæst udefra til kort relevant oplæg, der relaterer sig til næste uges tema.
På én af dagene i ugen
: Hver virksomhed får en individuel session om ugens emne med udgangspunkt i virksomhedens konkrete udfordringer. Sessionen varer max. 1 time.
Fredag: Intern sparring med de andre deltagere om ugens emne. Sessionen varer max. 1 time.

Udover det faglige program tilbydes deltagerne i DTC følgende:

  • Daglig rådgivning/bistand/sparring med DTC teamet som har tekniske- og forretningsmæssige kompetencer på højt niveau
  • Gratis rådgivning om jura, revision og IP fra DTCs eksterne rådgivere
  • Et individuelt matchet team af mentorer fra Scion Team Mentor ordningen. Mentorforløb og relation til mentorer rækker ofte ud over varigheden af DTC forløbet.
  • Adgang til prototypeværksted og produktudviklingssparring
  • Sponsorater til teknisk- og kommercielt software, komponenter og 3D-print

Eksempel på en uge i DTC: