Mentorteams

Vi ved, at manglende viden og erfaring ofte sætter en stopper for udviklingen i nye virksomheder. Med Scion DTU’s mentorhjælp får din virksomhed den støtte i forhold til forretningsudvikling, som er vital for at udvikle sig.

Netværk og faglige relationer

Udgangspunktet for Scion DTU’s mentorprogram er, at de gode ideer, som kan skabe grundlag for udvikling og fremdrift, opstår i samarbejdet med netværk og faglige relationer. Gode relationer opstår ikke bare spontant. Der er derfor god grund til ikke at overlade det til tilfældighederne, hvordan disse opstår.

Scion DTU’s mentorprogram er derfor designet til at skabe og kultivere udbytterige relationer mellem dig som vækstvirksomhedsejer og relevante branchefolk og forretningsfaglige eksperter. I programmet målrettes sparring og kompetenceudvikling mod strategiske forretningsmål for dig som højteknologisk iværksætter. Det skaber de bedste betingelser for vækst i din virksomhed.

Mentorteams sikrer optimal videndeling

Helt særligt ved Scion DTU’s mentorprogram er, at interesserede opstartsvirksomheder knyttes til et team af mentorer. Vi arbejder med mentorteams, da et team af mentorer tilbyder en usædvanlig høj koncentration af viden og en rigdom af forskellige perspektiver, som kan katalysere en virksomheds udvikling. Hvert mentorteam matches med virksomheden i forhold til dennes specifikke vækstudfordringer. Mentorteams kan derfor strække sig over blandt andet teknisk faglig, kommerciel, juridisk og finansiel ekspertise.

Mentorer i mentorprogrammet deltager desuden i særlige mentornetværksmøder, hvor videndeling foregår på tværs af mentorteams. Mentorer bruger hinanden til at syreteste deres mentorpraksis internt og trække på andre erfarne mentorers erfaring og ideer – til gavn for din virksomhed.

Læs mere om Scion DTU’s mentorordning

Hvad siger mentorerne om at arbejde med virksomhederne i Scion DTU’s mentorprogram?

Nogle startups introducerer teknologier, der modarbejder det eksisterende marked og disrupter forretningsmodellerne for de etablerede store spillere. Derfor kan de store jo have en interesse i, at det tager lang tid at introducere den nye teknologi. Det skal man tænke over i sin go-to-market strategi, hvor det ofte kan være en fordel at indgå strategiske partnerskaber med nogle af de mindre spillere, som er sultne og gerne vil slå de store!” Niels Retbøll, Director of Sales at CLEVER
 
 
 

”Man bliver virkelig inspireret af den energi, der er i startups. Der må være mere end 24 timer i deres døgn. Den energi kan jeg bringe med ind i den større organisation, jeg sidder i: Jamen selvfølgelig tager vi det amerikanske marked om et år! Omvendt kan jeg hjælpe dem med at blive lidt mere realistiske i deres tilgang til markedet. Deres energi skal blive til noget, den skal ikke bare brændes af, fordi det er sjovt at løbe stærkt” – Dorte Thulstrup, Regulatory Affairs Manager at Philips Healthcare