Karriere i Scion DTU

Klik her for at se aktuelle ledige stillinger.

Vi ønsker, at Scion DTU skal være en arbejdsplads, som tager det hele menneske seriøst, som tilbyder gode arbejdsforhold, en spændende og udfordrende hverdag, fleksible rammer og en arbejdsplads, hvor alle medarbejdere nyder stor frihed under ansvar.
Som medarbejder i Scion DTU arbejder vi hver dag for at leve op til Scion DTU’s vision. For at kunne det, skal vi alle have kundeindsigt, arbejde ansvarligt og professionelt og udvise stor fleksibilitet i forhold til kunderne, arbejdsopgaverne og kollegerne.
Kendetegnende for Scion DTU’s medarbejdere er, at vi hjælper hinanden på tværs af afdelingerne og løfter i flok, hvor der er behov for det; vi er med andre ord teamorienterede.

Rekruttering

Scion DTU’s udgangspunkt er, at medarbejderne er virksomhedens vigtigste ressource, og at den enkelte medarbejders personlighed er afgørende for resultatet.

Scion DTU ønsker at fremstå professionelt i sin rekruttering af nye medarbejdere og alle henvendelser til Scion DTU bliver behandlet fortroligt.

Vi ønsker, at medarbejderne inddrages og får medindflydelse i ansættelsesprocessen. Der nedsættes derfor et ansættelses- udvalg bestående af min. en leder, en medarbejdervalgt repræ- sentant og den HR ansvarlige.

Medarbejdertilfredshed

I Scion DTU arbejder vi målrettet på hele tiden at forbedre arbejdsmiljøet. Derfor gennemfører vi jævnligt en kulturmåling og arbejder aktivt på resultaterne for at opnå den bedste trivsel hos medarbejderne.

Jobmuligheder

Se ledige stillinger her.

Du er altid velkommen til at sende en uopfordret ansøgning til hr@sciondtu.dk.
Såfremt der ikke er aktuelle muligheder for at matche dine kvalifikationer med et aktuelt behov, gemmer vi din ansøgning i 6 måneder, og vender tilbage til dig, såfremt der skulle opstå en mulighed på et senere tidspunkt.