Prototypeværksted

Mange hardwarevirksomheder kender alt for godt situationen, hvor man lige skal lodde en komponent eller bore et ekstra hul i kabinettet, men hverken udsugning, loddekolbe eller boremaskine findes på kontoret. I Scion DTU Lyngby giver vi dig nu mulighed for at tilkøbe adgang til et værksted, der har netop det udstyr, som hardwarevirksomheder oftest har brug for.

Værkstedet er udstyret med testudstyr til elektronikudvikling, herunder 4 ch. oscilloskop, funktionsgenerator, strømforsyninger, IR-kamera, loddekolber m.m. Der er desuden det meste i håndværktøj til mekanisk samling og tilpasning samt et mikroskopinspektion. Værkstedet rummer 5 Ultimaker, 2+ 3D-printere samt en 60 Watt CO2-lasercutter. Alt udstyr er til rådighed 24/7 efter en kort introduktion.

Bemærk at værkstedet er ubemandet. 3D-print-materialer er inkluderet, mens acryl- til lasercutter kan købes billigt over huslejen.
Alt udstyr er tilgængeligt efter først-til-mølle princippet, dog kan laseren forhåndsreserveres.

Værkstedet er beliggende i bygning 356 på Centrifugevej i Scion DTU Lyngby.

Pris

Adgang til værkstedet betales via huslejen og koster kr. 750 pr. mdr. med 6 måneders indledende binding. Adgang til værkstedet kan suppleres med teknisk produkt sparring, som Scion DTU også tilbyder.

Kom indenfor

Kom en tur indenfor i prototypeværkstedet. Se videoen nedenfor.