Her er firmaet, der laver kartofler til saftige, proteinrige bøffer

Al forskning peger på, at vi ikke kan blive ved med at spise kød i samme mængder, som vi gør nu. Lihme Protein Solutions er lige flyttet ind i forskerparken Scion DTU, hvor de udvikler nye metoder til at skille protein fra planter på en mere effektiv måde. Det giver bedre smag og bedre kødfri bøffer.

Der går omkring ti kilo planteprotein til, at en ko vokser med ét kilo. Derfor ville det være langt mere miljørigtigt, hvis vi mennesker selv spiste de ti kilo planteprotein. For udover mad, kræver koen plads, rigelige mængder vand – og så prutter de CO2 ud i atmosfæren.

Og at udnytte planteproteiner bedre er tanken bag Lihme Protein Solutions, som holder til i forskerparken Scion DTU, hvor de flyttede ind i februar i år. Fra deres laboratorier har de mestret en metode til at “oprense” proteiner fra planter, så de kan bruges til at lave plantebøffer, proteindrikke og andre fødevarer.

Komplekse planter bliver til letfordøjelige proteiner

Planteprotein-ekstrakter er meget mere komplekse end animalsk protein i eksempelvis mælk og æg, og derfor skal de behandles grundigere, før det kan blive til mad.

“Hvis du ser på animalske produkter som æg og mælk, så er det nærmest designet fra naturens side til at blive spist. De er fyldt med protein, og der er ingen andre stoffer i end ting, der kan nære dyr og mennesker. Planter er også smækfyldte med gode proteiner, men de er slet ikke designet til at blive indtaget på samme måde. I hvert fald ikke for mennesker, som ikke har syv maver at køre det igennem,” fortæller CEO for Lihme Protein Solutions, Allan Lihme.

Han og hans forskerteam har derfor udviklet en billig, og ifølge firmaet selv, bedre metode til at udvinde protein fra planter, end der hidtil har været på markedet.

Planteprotein skal ikke koges i smadder

For at udvinde planteprotein fra eksempelvis den rest af plantesnask, der er tilbage når man laver kartoffelmel, har man hidtil samlet kartoffel-saften i en beholder, og derefter kogt saften ind i en trykkoger. På den måde kan man udskille proteinerne, men de bliver samtidig ødelagt, forklarer Allan Lihme.

“Proteiner er som fluffy garnnøgler. Hvis du sparker til dem, går de i stykker. De proteiner, du får ud af denne proces, smager ikke specielt godt, og du kan ikke bruge dem til at sørge for at teksturerne i eksempelvis en kartoffel-protein bøf er, som folk vil have den.”

Overfladebehandlede tang-kugler suger protein

Udover at lave bøffer ud af planteprotein, kan man også få andre produkter ud af det. Det kan bruges til is, bagværk og søde sager – og på den måde kan vi skære ned på vores produktion af sukker.

Man har i mange år udvundet og oprenset planteprotein til brug i fødevarer, men udfordringen har altid været at få det rent nok. Lihme Protein Solutions har derfor udviklet en metode, hvor proteinerne fra plantesaft sætter sig fast på mikrometer-små kugler, lavet af et materiale fra tang, som bliver smidt ned i planteekstraktet. Eksempelvis resterne fra kartoffelmel.

“Vi har behandlet kuglernes overflade på en måde, så det kun er proteinerne, der sidder fast. Alle de andre stoffer – herunder bitre og giftige stoffer, som eksempelvis er i kartofler – forbliver i væsken, men altså ikke proteinerne. Så kan vi tage kuglerne ud af væsken, og frigøre proteinerne som herefter tørres – og så har vi et meget fint og rent proteinpulver,” siger Allan Lihme.

Selve teknikken hedder Controlled Affinity Separation, og der er også andre firmaer derude, der arbejder med lignende teknikker, men de bruger andre typer af kugler, som ifølge Allan Lihme ikke er lige så effektive.

“Andre skal derfor bruge flere kugler i væsken, og mere overfladebehandling for at opfange proteinerne. Flere kugler og mere kemisk behandling betyder, at det bliver dyrere og mere besværligt,” siger han.

Fra garage til forskerpark

Selve virksomheden er omkring et år gammelt. Alle medarbejderne er rykket med over fra et andet selskab, der også arbejdede med proteiner. Indtil februar, hvor de flyttede ud i Scion DTU, havde virksomheden til huse hos Allan Lihme selv.

“Det var bogstavelig talt en garagevirksomhed – vores lokaler lå i forlængelse af min egen garage, og det fungerede sådan set udmærket. Men herude er vi midt i et fantastisk innovativt miljø og har gode muligheder for at etablere samarbejde med DTU, så det er perfekt.”

I november fik firmaet en bevilling på 500.000 kroner fra Innovationsfondens Innobooster-ordning, hvilket højnede moralen og havde andre rare konsekvenser.

“For første gang i lang tid kan vi få løn – det er jeg glad for – og det tror jeg også mine ansatte er,” griner han.