Smart Innovation: Samarbejde skal sikre kommerciel succes

Der er brug for kommerciel succes, hvis en lille virksomhed skal vokse sig stor og stærk. Dét vil Scion DTU hjælpe SMV’er i Region Hovedstaden med gennem forløbet Smart Innovation. Og indtil videre er virksomhederne glade for resultaterne.

“Der ligger så meget viden på DTU, som kan få kommercielle ben at gå på, hvis den bliver parret med de rette virksomheder. Vi sætter dem sammen, og hvis der opstår sød musik, fortsætter vi. Forløbet bliver af regionen kaldt et ‘fyrtårnsprojekt’, så det er jo fantastisk.”

Sådan sagde Peter Jespersen om Smart Innovation-forløbet hos Scion DTU, som han er projektleder på. Han bød den 14. juni velkommen til et arrangement i Forskerparken, hvor alle interesserede virksomheder kunne høre mere om forløbet, om tidligere deltageres resultater og få gode tips af Scion DTU’s innovationskonsulenter.

Smart Innovation, som giver små og mellemstore virksomheder i Region Hovedstaden mulighed for vækst og kommerciel succes, lover nemlig, at man som deltager får mulighed for nye markedsmuligheder, styrket innovationsevne, udvikling af prototyper og tilførsel af ekstern finansiering. Så det er jo ikke så lidt, der er at leve op til.

Vigtigt med mål på forhånd

En af de virksomheder, der har været igennem Smart Innovation-forløbet, og som var på scenen til arrangementet, var data-logningsfirmaet Logos Logit. CEO Jannik Holm fortalte om de overvejelser, han havde gjort sig, inden Logos Logit deltog i Smart Innovation-forløbet.

“Vi havde et ønske om at brede vores produkter ud til andre industrier, og derfor skulle vi have flere teknologier ind i det. Det kræver stor indsigt. Vi skulle finde ud af, om vi skulle få andre til at gøre det for os. Da kom det som manna fra himlen, at jeg snakkede med én fra Scion DTU om vores problem, og han nævnte Smart Innovation for os,” fortalte Jannik Holm.

For ham – og generelt for virksomheder, der overvejer at deltage i Smart Innovation – er det vigtigt at gøre sig klart, hvad man vil opnå med forløbet.

“Oprindeligt troede vi, at vi blot fik vidensdeling ud af samarbejdet, men vi endte rent faktisk ud med et produkt, hvilket også er målet med selve Smart Innovation som helhed.”

Godt med formelt samarbejde

Et andet firma, der samarbejder med Smart Innovation, og som var med til arrangementet, var virksomheden LED iBond, som har udviklet og patenteret en ultra fleksibel lysteknologi. Lars Frederiksen fra firmaet sidder allerede hos Scion DTU, med hvad der dertil hører af netværk, men han fortalte, at der stadig er fordele ved at indgå i et samarbejde.

“Det kan virke pudsigt, at vi ikke havde overvejet det før, når vi nu sidder herude. Men uanset hvad er det godt, at tingene bliver lagt i formelle rammer, hvor vi og Smart Innovation-folkene bliver hængt op på, at der hver måned skal afrapporteres. Det er meget effektivt,” sagde han.

I hans virksomhed skulle de, ligesom Logos Logit, kombinere flere teknologier, hvilket var den store udfordring.

“Vi har ikke produktionsviden som sådan til at kombinere elektronik og mekanik, men det er der på DTU. Sparringen har været god, og vi har endda fået en ordre herude til at levere lys til biblioteket,” fortalte han.

Tips til Smart Innovation-samarbejde

Lektor på DTU, Jakob Andersen, holdt til slut et oplæg, hvor han gav tilhørerne nogle gode tips på baggrund af sine egne erfaringer fra Smart Innovation – blandt andet hvordan man kan gøre brug af Scion DTU’s forskere.

“En forsker er eksempelvis meget presset på at skulle udgive videnskabelige artikler. Derfor er de sultne på at få mere data, og dét kan man give dem ved at få dem med på sit research-projekt,” rådede han.

Et andet eksempel var, at man også kan tiltrække studerende som billig arbejdskraft – hvis ens projekt også har relevans for dem.

“De studerende leder typisk efter noget til CV’et, og hvis du kan få det mingeleret, så dit projekt kan blive en del af deres undervisning, og på den måde give dem ECTS-point, så er det endnu bedre,” fortalte han.

Gennem Smart Innovation stiller Scion DTU, udover adgang til forskerne, 400 videnstimer til rådighed sammen med dem. Det giver altså en hel del tid til at få sparring på præcis den type produkt- eller konceptudvikling, som man sidder med. Men forløbet varer ikke for evigt. Det startede i oktober 2015 og løber frem til august 2018, hvor der er plads til 68 virksomheder fra Region Hovedstaden, og de første 38 virksomheder er optaget.