Team Scion DTU giver cykelmotionister ny energi

Det sker søndag den 15. juni, hvor flere end 10.000 deltagere begiver sig ud på en af de tre distancer på henholdsvis 28 km, 50 km og 132 km.

Ligesom sidste år er forskerparken Scion DTU en af flere sponsorer på arrangementet. Det indebærer blandt andet, at Team Scion DTU vil stå klar med forfriskninger, frisk frugt, energibarer og masser af peptalk og godt humør ved væskedepotet på 50 km-distancen. Det er placeret i forskerparken i Hørsholm, cirka halvvejs ude på ruten, der starter og slutter på den store parkeringsplads ved DTU.

I Team Scion DTU glæder vi os til at være en del af en festlig begivenhed, der for 44. gang samler folk på tværs af alder, køn, træningstilstand og sportslige ambitioner.