UX-ekspert: Fem råd til en god brugeroplevelse

Alle har engang siddet med en dims, der ikke vil, som du vil, og haft lyst til at kaste den ud af vinduet. For at dit produkt undgår dén skæbne, kommer her fem råd til god brugeroplevelse.

Hvis du er ingeniør eller produktudvikler har du sikkert ofte haft den beklagelige udfordring, at de folk, der skal købe dit produkt, også skal kunne bruge og forstå det. Personligt har jeg ofte spurgt mig selv – og alle andre i den umiddelbare nærhed – hvem “der dog har designet den dims her?” og derefter sendt en ond tanke til bagmændene.

For at sørge for, at fremtidige udviklere og iværksættere ikke må lide den skæbne, at deres forbrugere kyler deres dims ud af vinduet i vrede, så har jeg taget fat i Anja Thrane. Hun er mentor for startupvirksomheder i forskerparken Scion DTU i Lyngby og ekspert i brugeroplevelse, og har rådgivet mange udviklere i, hvordan de skal sørge for, at folk kan finde ud af at bruge deres produkt. Jeg har bedt hende fortælle, hvad man skal gøre for at lave en god brugeroplevelse og det er der kommet fem råd ud af.

Man skal ikke lægge mærke til brugeroplevelsen

Men før vi når til de fem gode råd, er det værd at få på plads, hvad noget så abstraktlydende som “en god brugeroplevelse” egentlig er. Anja Thrane forklarer det således:

Anja Thrane er ekspert i brugeroplevelse og mentor for virksomheder i forskerparken Scion DTU.

“Det omfatter brugerens oplevelse fra start til slut og dermed både virksomheden, deres services og alle aspekter ved produktet., I virkeligheden er en god brugeroplevelse noget, som man ikke bør tænke over. Det skal være en gnidningsfri oplevelse, hvor brugeren kan gøre det, de forventer. Hvis der er en touchskærm, så skal den være responsiv, og du skal ikke være nødt til at trykke for hårdt. Menu-systemet skal være logisk opbygget. Generelt skal brugeren ikke blive frustreret over dit produkt, men skal uden besvær kunne bruge det.”

Og nu videre til de fem råd.

For eksemplets skyld lader vi som om, du har fået en perfekt idé til at lave et smartur rettet mod håndværkere. Du har en god idé til, hvad uret skal kunne, men hvad gør du så nu?

1.“Få data på din målgruppe”

I og med du har fundet på idéen med et smartur til håndværkere, så har du højst sandsynlig mødt nogen, der har sagt, de savner sådan et produkt. Men ifølge Anja Thrane skal du bruge endnu flere kræfter på at få en masse data om din køber.

“Få styr på, hvor de bor geografisk, og hvilken demografi de tilhører. Er de teknologisk nybegyndere, eller skal du forvente, at de kan finde ud af rimelig meget? I tilfældet med håndværkersmarturet er det jo klart, hvem kunden er, men du skal alligevel vide, hvem der køber produktet. Er det håndværkerne selv? Deres ægtefælle? Deres arbejdsgiver? Hvilket køn har de, der skal købe det? Og alder? Mange af de data kan du få hos Danmarks Statistik og gennem interviews og snakke med målgruppen, og det kan jo også sagtens være, nogle andre har undersøgt din målgruppe før og vil dele eller sælge deres research.”

2. “Hæng ud med dem, du vil sælge til”

Når du har nogenlunde godt styr på, hvem der skal købe dit produkt, er det på tide at smide dataarkene i skrivebordsskuffen og tage ud på, i det her tilfælde, byggepladsen. Det er her, du skal være fluen på væggen og bare observere og notere alt, som en anden gal videnskabsmand.

“Det første skridt var kvantitativt, nu er det tid til hands on-erfaring. Find ud af, hvilke problemer din målgruppe specifikt har. Er de bange for, at deres smart-produkter går i stykker på byggepladsen? Så tyder det på, du skal fokusere på stærkt materiale. Og hvis nogle af arbejderne allerede bruger smartur, hvordan bruger de dem så? Hvordan kan dit ur erstatte det? Hvis arbejderne bruger handsker, så kan det være, der også skal være fysiske knapper på uret, så de kan bruge det med luffer på. Du skal også observere, hvordan de bruger din prototype, og hvad de siger om den.”

Lad være at overforklare dit produkt

Der er især to pointer, Anja Thrane påpeger som meget vigtige, når du er ude på byggepladsen. Den første er, at du skal bruge lang tid derude. En formiddag er ikke nok, for det kan være, at du først opdager, hvad deres største problemer er på tredjedagen. Så feltarbejde er ikke lig med en halv fridag.

“Den anden pointe er noget, som jeg ofte hører, at ingeniører og udviklere kommer til: De vil hele tiden overforklare og fortælle om deres produkt. Jeg forstår det, for det er jo din baby, men det kan også nemt betyde, at folk ikke siger deres ærlige mening for ikke at såre dig. Husk, at alt ikke nødvendigvis er fejl 40 – men ofte problemer med dit produkt, du skal tage til dig.”

3. “Alt det indsamlede skal gøres til indsigt”

Nu er det tid at komme tilbage til skrivebordet og tage tænkehatten på igen. Nu skal du få styr på, hvad det egentlig er, du har fået at vide og reflektere over det.

“Det er nu, du skal gøre al din data til indsigt. Find ud af, hvad essensen af dit indsamlede materiale er. Pinpoint udfordringerne for brugerne, hvilke problemer løber de fleste af dem ind i? Tænk hele cyklussen af dit produkt igennem. Hvordan får folk fat i det, hvad hvis batteriet skal udskiftes, hvordan skaffer man sig af med det igen? Hvis folk siger, at din dims er grim eller mangler nogle funktioner, så er det jo sådan prototyper er, men det er alligevel værd at tage med som feedback.

4. “Omsæt din viden til prototyper”

Vi har nu kogt essensen ind og ved nu, at håndværkerne hele tiden taber tunge ting på smarturet, så det går i stykker, at de synes knapperne er for små til at bruge med handsker på, og at ingen kan finde ud af dit menusystem. Det er nu på tide at lave en ny prototype.

“Alt det, du har fundet ud af, skal du få omsat i nogle hurtige prototyper eller mock ups. Det vigtigste er ikke at blive for meget knyttet til prototyperne, for du skal gerne lave en masse. Hellere for mange end for få, og de skal ikke være køreklare endnu.”

5. “Det er nu, teknikken skal fungere”

Du har fået lavet knapperne større, puttet ultrastærkt glas på displayet og fået gennemtænkt menusystemet, så det giver mening for normale, dødelige mennesker. Det er nu, du skal få teknikken til at fungere.

“Det lyder som et underligt råd. Selvfølgelig skal teknikken fungere. Men når man arbejder med prototyper, er det meget a lá: ‘du skal forestille dig, at den overfører data virkeligt hurtigt’ eller ‘…og så er tanken, at batteriet selvfølgelig ikke bliver så varmt’. Det er nu, den slags skal fungere. Nu har du fået de andre detajler på plads, og nu skal du lave et produkt, der muligvis ikke designmæssigt skal se ud som det endelig produkt, men det skal fungere teknisk, som det er meningen det skal.”

Og når du er nået så langt, er der ikke langt til, at dit produkt er færdigt, og du kan tage håndværker-smartur-verdenen med storm.