Scion DTU er et videnskabeligt supermarked

anette-jacobsen-pharma-1”Det er et perfekt miljø, der matcher os. Vi har direkte adgang til et solidt netværk, som går rundt lige uden for døren. Det er værdifuldt og sparer tid at kunne netværke spontant og uformelt,” siger Anette Jacobsen, stifter og adm. direktør i Jacobsen Pharma & MedTech Advice, der er specialiserede konsulenter, som hjælper pharma- og medtechvirksomheder med at opnå og vedligeholde markedsføringstilladelser og CE-mærkning i EU.

”Vi har langt mere ud af at bo sammen med andre højtuddannede med baggrund i naturvidenskab end i et tilfældigt lejemål. Vi er omgivet af forretningsrelevante, potentielle partnere, kunder og medarbejdere, hvilket er ret unikt. Samtidig er vi vokset meget hurtigt, så muligheden for at skalere vores lejemål i samme tempo har været vigtigt.”

Jacobsen Pharma rykkede ind i Scion DTU i juni 2014. Virksomheden er siden sidste år vokset fra 10 medarbejdere i Sønderborg til nu yderligere 15 medarbejdere hos Scion DTU Hørsholm.

Navn: Jacobsen Pharma & MedTech Advice
Adresse: Agern Allé 24, 2970 Hørsholm
Hjemmeside: www.jacobsenadvice.com
Stiftet: 1995