International forskerpark i ryggen

ulrik-kjems-retune-dps-212x300”Man skal ikke glemme værdien af at komme med en international anerkendt forskerpark i ryggen. Det giver os tyngde ude i verden som lille, ny virksomhed,” lyder det fra medstifter af Retune DSP, Ulrik Kjems.

”Som iværksætter og nystartet virksomhed har vi brug for hele tiden at fokusere på vores eget produkt og vores egen forretning. Og kun beskæftige os med det allervigtigste. ”

”Vi har lige rundet to succesfulde år som virksomhed og har fuld fart på. Vi udvikler software, der forbedrer håndfri telefoni og talegenkendelse i bl.a. mobiltelefoner. ”

”Scion DTU har fritaget os for at skulle koncentrere os om praktiske tidsrøvere som reception, kantine, lokaler, og dyrkelse af netværk. For det er med i pakken. ”

”Samtidig har vi kunnet bruge en bogholder, der er vant til iværksættere. Og vi har fået hjælp fra andre som os, når vi er gået ud til de store spillere i verden med vores produkt og virksomhed. ”

Navn: Retune DSP
Adresse: Diplomvej 381, 2800 Kgs. Lyngby
Hjemmeside: www.retune-dsp.com
Stiftet: 2012