Top serviceminded restaurantchef søges til Søhuset

Er du serviceminded, elsker glade kunder og kan styre slagets gang, når det går stærkt? Har du overblik, er løsningsorienteret og fleksibel med en smittende energi? Så er du måske Søhusets nye Restaurantchef.

Vi søger en selvstændig, ambitiøs og serviceminded Restaurantchef.

I Søhuset elsker vi at yde god service – og som sagt, alt kan lade sig gøre. Det er os magtpåliggende, at vores kunder går herfra med armene over hovedet og altid har lyst til at komme igen. Med reference til vores Konferencechef bliver du en del af et team, hvor alle gør en kæmpe indsats for, at kunderne får maksimalt udbytte af deres konference, møde eller til fest.

Som restaurantchef vil du:

  • få ansvaret for bemanding og vagtplaner for vores tjenere
  • sikre god service på gulvet
  • forestå fremvisning af restaurant og afholde møder omkring fester
  • have kontakt til faste frokostgæster og fakturering til disse
  • bestille varer
  • afvikle middage og fester
  • bidrage til udvikling af vores festkoncept
  • Indgå i Søhusets ledergruppe

Søhusets nye restaurantchef tager ejerskab, forkæler og inspirerer – og

  • er servicemindet ud over det sædvanlige, imødekommende og smilende
  • har det store overblik og formår at uddelegere ansvar og retning
  • har erfaring med og forstand på vin
  • er positiv, udadvendt og kan lide at tale med alle typer af mennesker
  • sikrer den gode kundeoplevelse
  • arbejder selvstændigt og er god til at prioritere opgaver
  • har god energi, humor og situationsfornemmelse
  • har gode kommunikationsevner og forstår at få folk med, når det går stærkt
  • er fleksibel og vant til, at dagen ikke altid ender, som den var planlagt

Søhuset tilbyder dig

Et spændende job, som du selv kan være med til at præge, i et fantastisk hus med højt til loftet. Vi løfter sammen opgaverne og bidrager til kundernes succes med deres møder. Der er smil ad libitum, og i vores team, som består af 15 meget energiske og alsidige kollegaer, er omgangstonen let og uformel. Vi glæder os til at tage godt imod dig.

Er du blevet inspireret?

Vi ser frem til at høre fra dig, der er blevet inspireret af ovenstående. Send din ansøgning, cv og billede via nedenstående link til:
FUGL LEONHARDT, Connie Leonhardt. Har du spørgsmål er du meget velkommen til at kontakte Connie på 4015 8464.

Ansøg her.